Projekt

Etagebyggeri på Haslevej 8b i Aarhus

I foråret 2023 påtog vi os opgaven med at projektere et etagebyggeri på Haslevej 8B. Det har været en spændende rejse, hvor vores team har arbejdet som bygværksprojekterende for både Konstruktioner (KK2) og Brand (BK2). Udover dette har vi også udarbejdet energirammeberegninger for at sikre, at byggeriet lever op til de nødvendige energistandarder.

 

Det nye byggeri omfatter 11 lejligheder fordelt på to etager med udkragede svalegange udført i insitu-støbt beton. Væggene er opført af fundablokke, mens tagkonstruktionen er lavet af trapezplader beklædt med sedum tag.

 

Jeg vil gerne rette en stor tak til mine kolleger og samarbejdspartnere for det enestående teamwork og engagement, vi har oplevet på dette projekt. Det har været tydeligt, at alle parter, herunder arkitekter, entreprenører og ingeniører, har taget ejerskab for projektet, hvilket har været afgørende for den succesfulde gennemførelse.


Vi er stolte af det endelige resultat og ser frem til at fortsætte med at levere kvalitetsprojekter i fremtiden.


Nedenfor finder I en video af vores første besøg på byggepladsen tilbage i 2023. Mod slutningen af videoen kan I se det færdige byggeri.

Vil du se

Andre referencer?

Nybyg af 2-plans Villa i Haderslev

JS Rådgivende Ingeniører ApS er stolte over at have været involveret i udarbejdelsen af både myndighedsprojektet og hovedprojektet til en imponerende 2-plans arkitekttegnet villa. Villaens

Læs mere